Hvor mange gæster kan der være i et partytelt?

Der skal være ca. 1 m2 til hver gæst i dit partytelt

Når man skal holde fest i et partytelt, så er der nogle spørgsmål, som man altid skal huske at stille sig selv, før man bestiller teltet – hvad enten man køber sit eget partytelt eller man vælge at leje. Hvor mange gæster kan der være i et partytelt? Eller sagt på en anden måde: Hvor stort skal mit partytelt være, hvis jeg gerne vil invitere 20, 40 eller 70 mennesker? Vi har over 20 års erfaring med fremstilling og salg af partytelte i mange forskellige materialer, farver og ikke mindst størrelser. Du kan få partytelte til ganske få gæster – især hvis du overvejer vores populære FleXtents® foldetelte, som kan fås i helt ned til 2×2 m – men det er sjældent at nogen bruger det til fest, medmindre det er som pavillon over maden, musikken eller baren.

Hver gæst fylder ca. 1 m2 – men det er ikke hele regnestykket

Vi har en tommelfingerregel, der siger ca. 1m2 pr. gæst, hvis dine gæster skal sidde ned og spise. Skal det være en reception med stående buffet eller tilsvarende, så kan du regne med lidt mindre plads – ca. 0,75 m2 pr. gæst. Hvis du har været til fest i et partytelt – og hvem har ikke det – så ved du godt, at det er bedst, hvis der er lidt luft – både helt bogstaveligt – men også mellem bordene. Man skal kunne bevæge sig rundt, og uanset om der er servering ved bordene eller buffet, så skal man kunne bevæge sig frit rundt i teltet. Det er derfor en god ide at beregne 10-20% ekstra til buffet, bar, scene eller mere. Man skal naturligvis ikke sidde alt for spredt, så ryger hyggen, men det gør den altså også nemt, hvis alle føler sig mast sammen.

Hvordan sikrer man sig et fleksibelt partytelt?

Har man sit eget partytelt, ved man jo godt, hvor mange der cirka kan være inde i det. Problemet kan så være, at antallet af gæster ikke er det samme fra fest til fest. Og hvad gør man så? En løsning kan være at have et CombiTents, som er en genial løsning og nok markedets mest fleksible teltløsning. Teltet er opdelt i sektioner, så man kan bruge det antal sektioner, der passer til antallet af gæster. Uanset, hvor mange sektioner du bruger, så er teltet tæt og hyggeligt på grund af den geniale tagkonstruktion. En anden mulighed er at sætte to eller flere almindelige partytelte sammen og skabe et endnu større rum til festen. Det sidste gælder både vores partytelt og de innovative FleXtents® foldetelte. Stil rammerne på telte helt tæt sammen og læg coveret hen over. Ved hjælp af samlebeslag og tagrender skaber du de perfekte rammer for festen – uanset hvor mange gæster du har inviteret.

Hvor meget må selve partyteltet fylde?

Du kan se målene på vores forskellige partytelte og foldetelte på shoppen. Men vær opmærksom på, at et partytelt i målene 5×8 m kræver lidt mere plads end de umiddelbare 40 m2 som teltet fylder. Man må nemlig ikke glemme sikkerheden, når man skal holde fest i et partytelt. Vi har noget forskellige sikkerhedsudstyr, som vi anbefaler dig at bruge, så teltet bliver stående, indtil du vælger at tage det ned efter festen. Vores Safety Packs indeholder stormstropper og jordspyd, som du kan sikre teltet med. Her skal blot beregne 2-3 m rundt om hele teltet, så du kan spænde stormstropperne fast til jordspyddene eller andre faste objekter som træer, hegn og så videre. Vi anbefaler ca. 4 stormstropper til partytelte under 8 m og 6 stormstropper til partytelte over 8 m. Og så skal man lige huske at holde øje med vejrudsigten, når man skal stille et partytelt op. Du kan se alle de skønne og rummelige partytelt her: https://www.dancovershop.com/dk/products/partytelte.aspx

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *